Han har over en milllion streams på Spotify med ANR-podcasten ”Weekend med Johnni Gade”, og nu forlænger den populære radiovært, youtuber og spirende standup’er weekenden i begge ender på ANR.

Fremover vil Johnni Gade hver mandag mellem 14-17 i programmet ”Forlænget Weekend med Johnni Gade” hjælpe lytterne med at komme til hægterne oven på weekenden og komme godt i gang med ugen.

Ingredienserne er selvfølgelig de velkendte skæve betragtninger og skøre historier, som Johnni Gade er kendt for, mikset med rigelige mængder musik og en generel behagelig stemning:

”Lytterne kan se frem til en slags radiofonisk spaophold”, lover radioværten.

Fredag eftermiddag 14-17 vender Johnni Gade så fortegnet om og varmer op til det helt store weekend-brag i ”Forfesten med Johnni Gade”, hvor målsætningen er at pumpe pulsen i vejret og blive klar til fest.

Ved siden af de to nye programmer på ANR fortsætter naturligvis den populære podcast ”Weekend med Johnni Gade”, som er streamet mere end en million gange alene på Spotify.

Podcasten udkommer hver fredag og kan findes her eller hvor du ellers finder dine podcasts. Programmet sendes desuden på ANR søndag kl. 10.

Tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag i tidsrummet 14-17 sender vi fortsat programmet Boulevarden på ANR, som dog har fået ny vært i form af 24-årige Alberte Hjorth Nilsson.

I Boulevarden tager Alberte aktuelle emner og historier op, taler om trends og tendenser og har gæster i studiet.

GPT: 1460536444550-5
ADN: AD
IsFirstRequest: True
BannerStore
AdUnits: 0
BannerMappingService
Mappings: 0
Expand