Så er der igen fokus på lokal musik, når ANR i næste uge giver endnu et ukendt, nordjysk navn chancen med vores tiltag, ANR Demo.

Mandag eftermiddag får Nadim nemlig besøg af Mike Kaas fra Aalborg, som - når han udgiver musik - kalder sig Queen's Apprentice.

ANR er faldet for hans nye sang, "Color Plane", som trækker tråde til blandt andet de store navne fra USA.

- Jeg er meget inspireret af A$AP Rocky og Wiz Khalifa men også U2 og Hymns From Nineveh, siger Mike Kaas om sin brede musiksmag.

Han begyndte at lave musik som 17-årig, og han skriver sangene selv og laver dem sammen med sin producer.

- Jeg er opvokset med stor musikinteresse fra min far og bror. Mine tekster handler om dagligdagen, den verden vi lever i, og de problemer der følger med, forklarer Mike Kaas, der dog ikke bliver politisk i sine tekster.

Han arbejder til hverdag hos Fibertex i Aalborg, og musikken er således indtil videre kun en fritidsinteresse. Han nye sang, "Color Plane", der udkom på Spotify 28. november, har allerede tiltrukket sig opmærksom i udlandet.

- Jeg har fået den posted blandt upcoming artister på en youtube-kanal i New York, der hedder I Am Hip-Hop, siger Mike Kaas stolt og gør opmærksom på at amerikanske navne som Lil Uzi Vert og Kendrick Lamar tidligere har været på kanalen, der følges af over 300.000.

ANR får besøg af Mike Kaas alias Queen's Apprentice på mandag klokken 17 hos Nadim. Du kan høre "Color Plane" hver eftermiddag hele næste uge.

GPT: 1460536444550-38
ADN: AD
IsFirstRequest: True
BannerStore
AdUnits: 0
BannerMappingService
Mappings: 0
Expand